Juni 2016: Øjenmission i Aurora, Naujan
I juni måned 2016 blev der afholdt endnu en stor øjenmission på Mindoro.
I maj måned tog de to øjenlæger, Tom og Cherry, fra Manila til Mindoro, hvor de rejste rundt i nogle af de landområder, hvor der bor Mangyans. På turen fik Tom og Cherry planlagt, at der skulle afholdes screening og operationer en måneds tid senere.
De fik kontakt med nogle lokale præster og nonner, der gik ud i landsbyerne med beskeden, og da dagen for den første screening oprandt, kom Mangyans valfartende fra bakkerne omkring Mount Halcon til samlingsstederne i landområderne.
Efter screeningen blev der planlagt behandlinger og operationer i Aurora, Naujan fra d. 12. til d. 15. juni. I disse fire dage arbejdede de to læger og et hold sygeplejersker hårdt. Alt i alt lykkedes det at:
Screene 458 personer |
Udføre 64 øjenoperationer |
Udlevere medicin til 150 personer |
Udlevere 200 par briller (doneret af Lions) |
Her er, hvad øjenlæge Cherry skrev til os om aftenen på den sidste dag: ’ Extremely tired but so happy to have a very successful days doing eye surgeries i Mindoro. I will get to you later with the report, I only get some 3-4 hours sleep, because I also helped provide food and accommodation for the Mangyans and bringing them back to their area’.
En måneds tid efter operationerne, var lægerne og sygeplejerskerne igen på besøg i området for at lave opfølgning på operationerne.
Projektet blev udført med frivillig arbejdskraft, og de to læger brugte deres eget udstyr.
Regnskab:
Planlægningstur 30-31/5 (transport og ophold) | 23.332 PHP |
Screening 8-9/6 (transport og ophold) | 33.432 PHP |
Operationerne 12-15/6 (transport og ophold) | 77.210 PHP |
Opfølgning 11/6 (transport og ophold) | 16.752 PHP |
Per diem | 38.000 PHP |
Øjendråber mv | 37.500 PHP |
Medicin efter operation | 108.000 PHP |
Medicin ved opfølgning | 54.000 PHP |
Total: | 388.226 PHP = 55.800 DKK |
Juni 2016: 110 Øjenoperationer i Tacloban
Vi fik gennem en af de øjenlæger, der arbejder frivilligt på vores øjenmissioner, en henvendelse fra en anden øjenlæge, der arbejder i Tacloban – det område, der blev ramt hårdt af en tyfon i 2013. Denne anden øjenlæge var i gang med at planlægge en stor øjenmission i Tacloban, og havde fået samlet en del støtte og frivillige. Men for at missionen kunne lykkes, skulle der gives medicin til patienterne efter øjenoperationen, og denne medicin manglede der penge til.
Vi donerede denne medicin til 100 øjenoperationer for et samlet beløb af 220.000 PHP = 28.500 DKK.
Missionen blev afholdt fra d. 4 til d. 6 juni, hvor en enkelt læge og et holde sygeplejersker arbejdede virkelig hårdt. På de kun tre dage, foretog de i alt 110 øjenoperationer.