På et børnehjem i Dumaguete bor ca. 30 piger. Nogle er forældreløse, ande har familier der ikke kan tage vare på dem. På hjemmet får de en tryg opvækst, skolegang mv. Pigernes horisonter er ret snævre, da hjemmet normalt ikke har mulighed for at tage dem på udflugt. De fleste af pigerne har aldrig været udenfor Dumaguete, de har aldrig taget en bus eller en færge. Vi har støttet en udflugt for dem alle til Cebu så de kan opleve noget og lære at navigere i verden udenfor børnehjemmet. Udflugten var en kæmpe oplevelse for pigerne, der prøvede en masse ting for første gang.