Operation Julepakke 2015 foregik i dagene 13. – 17. december, og i alt uddelte vi julepakker til 618 familier og hele 13.880 palmer til 347 familier på Filippinerne. Samlet var der altså 965 familier (over 5.000 mennesker), der nød godt af operationen.
Uddelingen foregik i 10 forskellige landsbyer omkring byen Libacao i provinsen Aklan. Julepakkerne blev uddelt i landsbyerne Ortega, Can-Awan, Agmailig og Casit-an, og palmerne blev givet til familier i landsbyerne Sibalew, Julita, Ogsip, Can-awan, Guadalupe og Janlud. Vi besøgte også vores husprojekt og tilhørende grisefarm.
Det var Luca fra C&C Travel og C&C Hjælpeprogrammer, Lars der er bestyrelsesformand for C&C Hjælpeprogrammer, Jan der er medlem af C&C Hjælpeprogrammer og Aileene C&C Travels lokalansatte i Filippinerne, der stod for uddelingen.
Du kan læse meget mere om palmerne og pakkerne nedenfor i Lars’ dagbog fra missionen.
Regnskab:
Samlet donerede C&C Travels gæster og C&C Hjælpeprogrammers medlemmer 244.000 kr. til julepakker og palmer. Der var udgifter på ca. 80.000 kr. til flybilletter, transport- og logistikomkostninger i Filippinerne, og disse blev dækket af C&C Travel.
| Indholdet af julepakkerne 2015: |
| 1 kg Sukker | 53 PHP |
| 1 stk Nescafé (100 g) | 76,95 PHP |
| 6 ds Sardiner a (150 g) | 83 PHP |
| 1 stk Pulvermælk (700 g) | 210 PHP |
| 6 ds Sprængt Oksekød a (150 g) | 104 PHP |
| 12 pk Nudler | 76 PHP |
| 3 stk Sæbe a (90 g) | 68,75 PHP |
| 1 stk Tandpasta (95 ml) | 65 PHP |
| 3 stk Tandbørster | 35 PHP |
| 1 kg Spaghetti | 57,50 PHP |
| 1 kg Pasta sauce | 57,50 PHP |
| 1 ps Cheddar Ost (165 g) | 43 PHP |
| 3-4 stk Legetøj | 350 PHP |
| 1 stk Chokoladedrik (300 g) | 73,65 PHP |
| 10 kg Ris | 370 PHP |
| Total: | 1,724 PHP / 250 DKK |
Mere om palmerne
I år gav vi som noget nyt også palmer. Vi valgte palmer for at bidrage til en mere langsigtet udvikling i området, da mange af områdets palmer blev ødelagt af en tyfon i 2013, og samtidig gøre noget godt for miljøet. Målet var at plante 40 palmer hos i alt 250 familier, dvs. i alt 10.000 palmer. Dette ville samtidig gøre C&C Travel CO2 neutrale på alle vores rejser til Filippinerne. Det mål nåede vi, ja faktisk fik vi bidrag til i alt knap 14.000 palmer! Det er bare helt fantastisk, at alle har taget så godt imod den nye ide. Ude i landsbyerne viste det sig også at være en meget påskønnet og vigtig del af genopbygningen efter tyfonen. De mange palmer krævede, at vi startede udleveringen og plantningen allerede 2 uger før holdet fra Danmark ankom. Det var C&C Travels lokalansatte Aileene, der stod for dette.
Dagbog fra Lars Bertram
Som mange ved, har vi valgt en ikke C&C Travel ansat, Lars Bertram, som formand for bestyrelsen for C&C Hjælpeprogrammer. Det har vi gjort for at holde tingene lidt adskilt, og sikre at det ikke kun er ansatte i C&C Travel, der altid vælger projekterne. Lars Bertram er til dagligt direktør i BankInvest og deltager på vores bestyrelsesmøder 4 gange om året. Lars var med på årets operation julepakke sammen med Jan Roelsgaard, som er medlem af C&C Hjælpeprogrammer. Her følger lidt dagbog fra Lars, som vi har fået lov til at bruge:
Dag 1, mandag 14 december
I dag havde vi den første rigtige arbejdsdag. Julepakkerne kom på plads i går – vi modtog en masse madvarer, ompakkede det til 625 julepakker, som blev samlet på rådhuset. Kl 8.00 i dag var vi så tilbage på rådhuset og læssede, med en masse hjælpsomme filippinere 280 pakker (hver ca. 20 kg) på en lastbil. Derefter gik turen nogle timer ind i junglen til en lille landsby, Ortega. Byen ligger på den anden side af Aklan floden og indbyggerne måtte derfor sejle over til os på en bambus tømmerflåde, modtage deres julepakke og sejle tilbage. Jeg er fotograf i år og Jan fordeler legetøj. Det foregik ligesom sidste år på charmerende filippinske facon dvs. lidt kaotisk i starten, men med en masse smil og tålmodighed – vi har en liste med indbyggerne, hvor bi råber hver familie op 1 efter 1 og ønsker glædelig jul og giver pakken. Omkring kl 16.00 kunne vi drage tilbage til byen, mange madvarer lettere, men en masse billeder og gode oplevelser rigere. Børnene er lykkelige for legetøjet og forældrene er glade for tilskuddet til en dejlig jul. Jan tog herefter afsted på en motorcykel til de to næste byer som vi skal besøge i morgen, og forberedte indbyggerne.
Der kommer en tyfon forbi i morgen – centeret er mere nordligt, men vi forventer regn og storm – så vi håber meget vi alligevel kan komme rundt med gaverne.
Dag 2, tirsdag 15 december
Så blev det tirsdag og vi havde besluttet at dele 285 julepakker ud i to landsbyer – Can-Awan og Agmailig. Vi lejede to store lastbiler og kørte mod floden som skulle krydses. Det var ikke nemt! De kunne ikke komme over floden pga. høj vandstand. Derfor skulle de trækkes baglæns over floden af en gravko!! Den ene kom fint over, men den anden var for lav. Det endte derfor med at vi måtte tømme den ene og køre den anden tilbage, hvorefter den blev fyldt op igen og så kørte den endnu en gang baglæns over trukket af gravkoen. Meget mærkelig fornemmelse at passere en flod i en lastvogn baglæns i godt en meters vand.
Da man var ved at støbe ny vej på den anden side af floden, måtte vi igen omlæsse pakkerne og køre dem videre i nogle mindre biler. Det lykkedes, vi kom frem og fik delt alle pakker ud til de to landsbyer – dog i meget regn. Efter en del timer, vendte vi tilbage i totalmørke. Den minivan jeg kørte i måtte hele tiden kortsluttes, da det var mange år siden den havde en starter med nøgle. Vi måtte også købe benzin to gange. Det købes i en liters colaflasker og hældes direkte i tanken. Endeligt nåede vi frem til floden som vi krydsede på en bambus tømmerflåde, stadig i total mørke med ca. 15 julepakker vi havde i overskud og vores nu meget våde papkasser med legetøj. Det var en lang dag, men vi er foran tidsplanen og føler os sikre at vi når det hele.
Hele dagen i går blev vi advaret om en tyfon – men heldigvis mærkede vi ikke noget til den – ud over noget tung regn.
Dag 3, onsdag 16 december
I dag har vi set huse, vores grisesti, besluttet hvilken landsby som skal have de sidste julepakker og holdt møde med borgmesteren i Libacao.
Husene er langt fra færdige. Planen er at der skal bygges 3 rækker med henholdsvis 7+7+6 huse. Den første række med 7 er ca. 75% færdig den næste 50% og den sidste er ikke startet. Vi finder det noget skuffende – det er nu et år siden vi underskrev kontrakten. I morgen skal vi mødes med den NGO vi samarbejder med og som bygger husene.
Med grisestien går det meget bedre og den er nu færdig, der er indkøbt 20 grise – heraf to orner og atten søer. Den ser ud til at fungere fint, grisene futter rundt i mudder og har et lille hus i bambus og beton som de kan søge læ i når det regner. De to orner er opkaldt efter Luca og jeg – tænk de har 9 kærester hver! Det er de 20 familier i de 20 huse som skal dele overskuddet fra grisestien. Vi talte med borgmesteren om endnu en grisesti og sætter gang i den primo det nye år. Der er en gæst hos C&C der gerne vil betale den. Så fulgte vi lidt op på de grise vi gav sidste år. En af vores hjælpere hedder Oweng. Han fik sidste år en gris som julepakke. Da den nåede 80 kg. solgte han den for Php 8.000 dvs. 1000 kr. og han har altså firdoblet værdien! Pengene blev brugt som udbetaling på en motorcykel og nu er han blevet selvstændig erhvervsdrivende som chauffør – det er da en god historie.
Dag 4, torsdag 17 december
Så blev det torsdag og den sidste hele dag på Aklan. Vi havde små 80 julepakker tilbage og rigtig mange stykker legetøj (vi havde købt ekstra for vi vil nødigt løbe tør). Vi besluttede os for at uddelingen skulle foregå i Casit-an – et meget smukt men meget fattigt sted. Byen ligger ved foden af et bjerg, foran Aklan floden. Det var en af de landsbyer hvor vi gav grise sidste år, men da vi besøgte dem i går for at følge op på grisene, besluttede vi alle, at de skulle have en gave igen i år. De har passet godt på grisene (vi så en familie hvor grisen allerede havde født 2 gange og nu havde 9 unger). Alle var klar da vi ankom 7.30 – så det tog kun formiddagen – vi har efterhånden fundet et system der bare virker. Indtjekning (alle bliver krydset af på en liste), udlevering af legetøj, udlevering af julepakke og til sidst tager jeg et billede af familien. Billedet får et nummer som Aileene skriver ud for familienavnet på listen. Når vi kommer hjem bliver alle navnene stemt af med listerne (og billederne og alt bliver gemt på to eksterne harddiske som backup). På den måde sikrer vi igen, at alle der har givet en gave får et unikt billede af modtager familien.
Derefter gik turen til Pampango og vores 20 huse igen. Her skulle vi mødes med Binsoi, der er regionschef i GK. GK er den hjælpe organisation som står for byggeriet af husene. Byggeriet af husene går noget langsomt og mødet med Binsoi var derfor tiltrængt. Efter nogle timer var vi enige om en plan som bl.a. betyder 3 doblet manpower. Der tilføres flere ressourcer og vi håber det kan få husene færdige indenfor 6 måneder. Der skal flytte 20 familier ind i husene og de er udvalgt blandt de fattige i byen. En af dem er en kvinde på godt 30, har 5 børn. Hendes mand døde for 5 år siden, og for at forsørge familien og betale leje måtte hun arbejde hårdt hver dag i rismarkerne. Når det så var overstået kunne hun passe familiens køkkenhave, så børnene fik mad. Et hårdt liv og da vi mødte hende for 1 år siden havde hun det ikke nemt – vi snakkede faktisk desværre om at hun var tæt på et sammenbrud! Nu får hun snart et lille hus, hun arbejder som frivillig på projektet og hun stråler som solen. Det var en rigtig god afslutning på opfølgningen omkring husene.
Så blev resten af legetøjet delt ud til børnene i Pampango – mere end 200. De stillede sig op på en fin række og Jan delte et stykke ud til hver. Det var en stor succes – resten af vores besøg blev der leget, med legetøjet, på byens sportsplads. Da vi stadig havde over 1000 stykker legetøj tilbage fordelte vi dem på en masse små skoler, børnehaver og vuggestuer i alle landsbyerne på vejen hjem. Det var noget børnene kunne lide! I morgen rejser vi til Manila og dagen efter til Danmark. Tak for denne gang!