Vandprojekt: Nong Naam Kiew Skolen

Vandprojekt: Nong Naam Kiew Skolen

Denne skole ligger i Maesod provinsen tæt ved grænsen til Myanmar. Det er en forholdsvis ny skole, kun 10 år gammel, men blev bygget til 40 børn, og i dag er der ca. 150 elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse.
 

Der er to overvejende årsager til denne stigning. Den ene er, at de etniske minoriteter i området gennem årene har ændret deres holdning til skolegang, og flere familier sender nu deres børn i skole. Den anden årsag er, at store dele af området er blevet åbnet for mere intenst landbrug, hvilket har medført en del tilflytning. Det øgede landbrug har også medført et øget forbrug af pesticider i området, hvilket ikke har gavnet kvaliteten af drikkevandet.

Et højt sygefravær betyder, at eleverne ikke klarer sig så godt i skolen, som de kunne gøre. Får en skole rent vand, viser erfaringen, at det betyder lavere fravær og efter et stykke tid også et højere karaktergennemsnit.

 

Dette projekt går ud på at give vandrensningsanlæg til skolen og derved forbedres både børnenes og lærernes helbred, og på sigt højnes børnenes uddannelse og således også deres fremtidige muligheder for at klare sig selv godt.

En god skolegang er nok den allermest betydningsfulde faktor i fattigdomsbekæmpelse, da den lægger grundstenen til børnenes fremtidige muligheder. 

Skolen får vandet fra en brønd ved et tempel tæt ved skolen. Det bliver filtrerer gennem et sandfilter. Et besøg på skolen i maj 2018 viste, at vandkvaliteten var på 306 TDS.
 

Rotary klubben Maesod-Muangchod vil være ansvarlig for dette anlæg, og de har erfaring med at installere og vedligeholde anlæg på 2 andre skoler i området.

Det anlæg, der installeres, bruger ‘Reverse Osmosis’ teknologi og er både billigt og robust. De har en minimum levetid på 10 år og kræver ikke den store vedligeholdelse. Et anlæg kan rense nok vand til ca. 400 personer.

I maj 2019 blev anlægget installeret på skolen, og det har allerede vakt glæde hos både lærere og elever. Vandkvaliteten er blevet betydeligt bedre, og nye tests viser, at vandkvaliteten nu er på 8 TDS. Det er nu uden risiko for sygdom at drikke af vandet. 
Vi er så glade for, at vi har kunne hjælpe Nong Naam Kiew Skolen med at forberede forholdene, så de unge har de bedste muligheder i fremtiden.

Dette vandprojekt blev kun muliggjort pga. et meget stort bidrag fra Hesse Ragle Fonden. Vi siger tusind tak til fonden, for på denne måde at have hjulpet mange elever og lærer til at kunne få rent drikkevand og derved være med til at sikre børnene en mere stabil skolegang, større chance for højere karaktergennemsnit og derved bedre chance for job efterfølgende!

Vandprojekt: Nong Naam Kiew Skolen

Skriv et svar

Rul til toppen