Operation Julepakke 2014

Operation Julepakke 2014

I 2014 blev der uddelt Julepakker både i Filippinerne og Sri Lanka. Læs mere om uddelingen på Sri Lanka længere nede på siden.
 

Filippinerne:

I år gik julepakkerne til fem landsbyer omkring byen Libacao, hvor de blev uddelt i dagene 9-14 december. Landsbyerne var Pampango, Casit-an, Batobato, Alfonso XII og Rosal.

Det er alle landsbyer, som er blevet usædvanlig hårdt ramt af tyfonen i november 2013, og folk plages stadig af eftervirkningerne. Det er som om, folk taler om en tidsregning før og efter tyfonen, når de fortæller om deres liv. Markerne er stadig ødelagte, og der ligger faldne træer ved vejene og på markerne. Det er meget fattige landmænd, som arbejder hårdt fra morgen til aften.

I år gav vi for første gang både julepakker og grise. Tre landsbyer fik pakker og to fik grise. Julepakkerne er stadig en vinder for alle, og folk er rørte når de åbner pakkerne og opdager, at der faktisk er en hel del ting i posen. Grisene er en ny idé, og vi må nok være ærlige og sige, at vi selv var lidt spændte på, hvordan det skulle gå. Grisene blev modtaget fantastisk, og det var som om, de ved uddelingen allerede aftalte med hvilken nabo, de skulle parre deres gris med. Logistikken med indkøb og transport af grisene er en helt anden og meget underholdende historie, men lad os bare sige, at en ting er at bære grise, en anden ting er at bære driv våde grise.

Da vi havde købt alle pakkerne med et budget på 250 kr. pr. pakke, havde vi lidt penge tilbage. Derfor besluttede vi at inkludere to stykker legetøj i pakken i stedet for et. Herudover købte vi yderligere legetøj, således at alle børn kunne få uanset om familien havde 1 eller 7 børn. Det var lige så meget forældrenes ansigter som børnenes ansigter, der lyste op ved legetøjsuddelingen. Vi fik faktisk købt så meget legetøj, at en helt sjette landsby, som vi kørte forbi en dag på vej hjem, også kunne få legetøj til alle børnene.

 

Indholdet af julepakkerne 2014 (Filippinerne):
1 kg Sukker 48 PHP
100 g Nescafé 151,80 PHP
12 ds Sardiner a (155 g) 167,16 PHP
1 stk Pulvermælk (700 g) 204 PHP
12 ds Sprængt Oksekød a (150 g) 280 PHP
12 pk Nudler 60 PHP
1 stk Sæbe (90 g) 68,42 PHP
1 stk Tandpasta (95 ml) 61,96 PHP
1 stk Tandbørste 35 PHP
1 kg Spaghetti 61,67 PHP
1 kg Pasta sauce 67,67 PHP
1 ps Cheddar ost (165 g) 44,80 PHP
2 stk Legetøj 380,80 PHP
10 kg Ris 340 PHP
Total: 1899 PHP / 250 DKK

 

Regnskab:

Samlet gav C&C’s gæster og samarbejdspartnere 759 pakker og grise a 250 kr. pr. stk. i alt kr. 189.750. Flybilletter, transport- og logistikomkostninger på Filippinerne er dækket af C&C Travel for i alt ca. kr. 90.000. Vi havde købt 18 julepakker og 13 grise for meget, som blev givet til alle lokale, der hjalp os – dvs. chauffører, arbejdere mv. Holdet fra Danmark var Rasmus Ravn, Lars Bertram, Luca Harrasser Burmeister, C&C Travel i Danmark, og Aileene fra C&C Travel Filippinerne.

 

Sri Lanka:

Vi har igen i år med glæde delt julepakker ud til den skole på Sri Lanka, som C&C Travel har været med til at bygge op. Børnene kommer alle fra den nærliggende landsby, der stadig lider efter krigen mellem de tamilske tigere og regeringshæren. Skolen er efterhånden veletableret igen og giver børnene et frifum fra det hårde liv i landsbyen – og måske en chance for et andet liv?
 

C&C’s årlige indsamling til Operation Julepakke blandt gæster og samarbejdspartnere gik i år til Filippinerne. C&C vil dog fortsat gerne støtte skolen og sørge for, at de også får pakker. Derfor har C&C igen i år, givet 213 julepakker for i alt 55.000 kr.

Pakkerne blev uddelt af vores agent Dinesh, hans bror Rasith og otte andre frivillige 2. december 2014. Pakkerne er gået til 157 børn i de i alt syv klasser, 35 børn i børnehaven og 21 skolelærere og andre ansatte.

Udover julepakkerne er der også blevet uddelt hele 300 skoletasker, som var doneret af en af C&C Travels gæster, der gerne ville støtte vores gode formål.

 

Indholdet af julepakkerne 2014 (Sri Lanka):
10 kg Ris 860 LKR
2 kg Sukker 270 LKR
1 stk Pulvermælk (800 g) 772 LKR
2 kg Mel 240 LKR
1 L Linsesuppe 210 LKR
5 stk Sæbe 240 LKR
1 stk Tandpasta (200 ml) 230 LKR
1 stk Te (500 g) 475 LKR
2 ds Fisk 470 LKR
1 stk Småkager (200 g) 110 LKR
1 stk Salt (185 g) 116 LKR
10 stk Skolebøger & Skrivepapir 350 LKR
1 stk Tegnebog 55 LKR
1 stk Plantebog 35 LKR
5 stk Blyanter 75 LKR
5 stk Viskelæder 75 LKR
4 stk Blyantspidsere 40 LKR
2 stk Farvekridt 160 LKR
1 stk Pakke & Gavepapir 200 LKR
Total: 4983 LKR / 250 DKK

 

Operation Julepakke 2014

Skriv et svar

Rul til toppen