Padaeng Wittaya skolen ligger uden for Phan City i Chiang Rai provinsen. Selvom skolen ikke ligger langt fra byen, er vejene derud til meget dårlige, og det er et fattigt landbrugsområde.
Skolen har i øjeblikket 221 elever fra børnehave og til og med ‘Junior High School’. Dette tal vil dog stige dramatisk, da der er planer om at lukke andre skoler i området og overføre eleverne og lærerne fra de skoler til denne. Regeringen har lovet at bygge en ekstra bygning til de mange nye elever, men det ombefatter ikke andre faciliteter såsom vandtilførslen.
Mange af skolens elever kommer fra familier, hvor en eller begge forældre er taget til byen for at arbejde og har efteladt børnene hos andre familiemedlemmer.
Skolen havde et meget elementært filtersystem, og efter at have været igennem dette, blev der målt 256 TDS i vand Det vand, der ikke kom gennem filteret blev målt til at have mellem 220 og 147 TDS – dvs skolens filteret gjorde vandkvaliteten endnu værre!
Det nye vandrensninganlæg blev installeret i september 2017.
Fru Suwanee og Wisetham fra Rotary Club Phan var til stede ved indvielsen, og de vil også følge op på projektet fremover. De er meget rutinerede i dette arbejde, og har allerede 14 andre skoler under deres vinger.
I juni 2018 blev anlægget officielt indviet af Tarn, der er leder af C&Cs kontor i Bangkok og Mira, der er leder af C&Cs Kontor i Manila sammen med John og Khun Suppapron fra vores samarbejdspartner Rotary Bangkok South. De konstaterede at vandet nu havde en kvalitet på 007 TDS, og at systemet fungerede perfekt. Den eneste lille ting var, at der var lidt rust på en kromplade. Det ville der blive fulgt op på.
Sammen besøgte Tarn, Mira, John og Suppaporn i alt 13 skoler i det nordlige Thailand, hvor de indviede allerede installerede vandrensningsanlæg eller vurderede behovet for anlæg. Efter fuldendt mission, skrev John til os:
‘Our team with an average age of 71 years got back to Bangkok Friday evening after 6 days on the road, 1.000 km by plane which did not take long at all, and 1.000km by van which took forever. We slept in 5 hotels, visited 13 schools, attended 6 inauguration ceremonies, conducted 7 site inspections and listened to dozens of speeches. I have to say that Mira and Tarn were incredible. They were positive, bright and friendly all the way through the trip. Real troopers!’