Operation Julepakke 2016 foregik fra 12. – 16. december i 8 forskellige landsbyer omkring byen Libacao i provinsen Aklan på Filippinerne.
Vi uddelte både julepakker med mad og legetøj samt pakker med 40 palmer, til familier der havde fået ødelagt deres palmetræer under en kraftig yfonen for et par år siden. Julepakkerne blev uddelt til landsbyerne Manika, Taroytoy og Janlud, og palmerne blev givet til familier i landsbyerne Calamcan, Calacabian, Pinonoy, Magugba og Bonza.
I alt uddelte vi julepakker til 554 familier og palmer til 656 familier. Dvs. hele 1.210 familier nød godt af operationen.
Det var Lars, der er bestyrelsesformand for C&C Hjælpeprogrammer, Jan og Rasmus der er medlemmer af C&C Hjælpeprogrammer og Aileene, der er C&C Travels lokalansatte i Filippinerne, der stod for uddelingen.
C&C Travels gæster og C&C Hjælpeprogrammers medlemmer donerede alle de mange julepakker og halvdelen af palmerne. C&C Travel matchede palmedonationerne dvs. halvdelen af palmerne var en donation fra C&C Travel.
Både julepakkerne og pakkerne á 40 palmer kostede 250 kr stykket. C&C Travels gæster og C&C Hjælpeprogrammers medlemmer donerede således 220.500 kr og C&C Travel donerede 82.000 kr til palmerne.
Der var yderligere udgifter på ca. 70.000 kr. til flybilletter, transport- og logistikomkostninger i Filippinerne, og disse blev dækket af C&C Travel.
Hele Operation Julepakke kostede ca. 372.500 kr.
| Indholdet af julepakkerne 2016: |
| 1 kg Sukker | 43 PHP |
| 1 stk Nescafé (100 g) | 69 PHP |
| 6 ds Sardiner a (155 g) | 83 PHP |
| 1 stk Pulvermælk (700 g) | 210 PHP |
| 6 ds Sprængt Oksekød a (150 g) | 105 PHP |
| 12 pk Nudler | 75 PHP |
| 3 stk Sæbe a (90 g) | 47 PHP |
| 1 stk Tandpasta (95 ml) | 55 PHP |
| 3 stk Tandbørster | 36 PHP |
| 1 kg Spaghetti | 60 PHP |
| 1 kg Pasta sauce | 70 PHP |
| 1 ps Cheddar ost (165 g) | 39 PHP |
| 3-4 stk Legetøj | 350 PHP |
| 1 stk Chokoladedrik (300 g) | 71 PHP |
| 10 kg Ris | 370 PHP |
| Total: | 1,778 PHP / 250 DKK |
Mere om palmerne
I 2015 valgte vi for første gang at give palmer. Det gjorde vi for at bidrage til en mere langsigtet udvikling i området, hvor mange af områdernes palmer blev ødelagt af en tyfon i 2013 og samtidig gøre noget godt for miljøet. Sidste år plantede vi 13.380 palmer.
Vores mål i 2016 var 26.000 palmer (650 pakker af 40 palmer). Vi endte som nævnt på 26.240 og det er bare helt fantastisk, at alle har taget så godt imod den nye ide. Ude i landsbyerne viste det sig også at være en meget påskønnet og vigtig del af genopbygningen efter tyfonen. De mange palmer kræ-vede, at vi startede udleveringen og plantningen allerede 2 uger før holdet fra Danmark ankom. Det var C&C Travels lokalansatte Aileene, der stod for dette.
Dagbog fra Lars Bertram
Her følger lidt dagbog fra Lars fra de intense 5 dage i Libacao, hvor operationen endelig fandt sted:
Dag 1, søndag den 11. december
Vi ankom til Libacao efter en tur der bragte os over Istanbul, Manila og Kalibo. Ligesom de andre år bor vi hos Mama Sally som har et lille hus med et par ekstra værelser. Selvom Libacao er hovedbyen i området finder her ikke noget der minder om et hotel. Efter et kort ophold tog vi direkte til Manika bag på et par motorcykler. Selvom der ikke er mere end små 20 km tog turen godt og vel 1 time. Ai-leen og Rasmus var allerede ankommet og tog i mod os da vi ankom. Vejret er meget ustadigt og grusvejen minder visse steder mest om en styrtløbspist, med en bredde på 2-3 meter, bestående af sten og mudder. Herudover skal floden krydses et par gange. Så selvom de havde arbejdet to dagen med at transportere de mange tons mad til julepakkerne op til byen, var de stadig ikke færdige. Den store lastbil kan kun køre ca. 75% af turen, resten foregår i multicaps, små firhjulstrukne mini last-biler. Det lykkedes os at få yderligere 3 multicaps op til Manika før vi måttet give op, det var blevet bælgmørk og regnen styrtede ned. Vi mangler p.t. 2 multicaps og dem satser vi på at få på plads mandag morgen, hvorefter vi kan starte med at lave selve julepakkerne. Det tog rigtigt lang tid at komme hjem p.g.a. styrtregn og mørke. Vejen var næsten regnet væk så vi satser på bedre vejr man-dag.
Dag 2, mandag den 12. december
Vi delte os op i to grupper i dag, Rasmus og Jan tog til Manika for at få transporteret de sidste vare frem samt pakke de 559 julepakker til indbyggerne. Aileen og Lars tog til Kalibo for at købe det sidste legetøj, mad til turen og se på møbler til de 20 huse som er bygget i Pampango. Turen til Kalibo fore-gik i en almindelig pick up så vi havde plads til de 360 stykker legetøj som vi mangler. Vi havde hørt at der ville komme en mindre militær gruppe som skulle passe på os og borgmesteren mens vi var i Manika og at det ville være god stil hvis vi gav dem et måltid mad. Vi købte derfor også ind til noget grill – trækul, pølser, kylling og øl. Det viste sig at være klogt. På vejen hjem besøgte vi et træværk-sted som laver møbler. De gav os en pris på et komplet sæt håndlavede møbler til hver af de 20 huse som vi har bygget. Da klokken var 16.00 var vi alle sammen samlet i Manika. Manika er nok det svæ-reste område vi har været i. Her er meget fattigt og desværre er en lang række af beboerne uden mange muligheder. Med det antal militær folk der var samlet, borgmesterens folk og de frivillige kun-ne vi se at der ikke var kød nok til os alle. Derfor købte vi en gris af en lokal beboer for kr. 350 – den vejede godt 25 kg og blev slagtet, renset og lagt på grillen. En noget dramatisk forestilling for en byboer som mig. Ellers var aftenen ganske hyggelig, vi snakkede om dagen, og gik tidligt i seng. Vi havde lånt et lille hus på 4 gange 4 meter med to senge – her sov vi 4 samt 3 stærkt bevæbnede mili-tærpersoner og en fra kommunen, så det var tæt og ganske sikkert.
Dag 3, tirsdag den 13. december
Vi vågnede klokken 5.00 og startede forberedelserne til dagen. Kl. 8.00 startede uddelingen. Udover julepakkerne har vi medbragt omkring 100 kg brugt tøj fra Danmark som også skulle finde en ny ejer. I Manika er der en plads med et hus som bruges til at samle beboerne, her satte vi alt op. Efterhån-den som morgenen skred frem kom beboerne, mange af dem havde gået godt 8 timer og havde også sovet i byen hos familie og venner for at få en julepakke. Borgmesterens kone gav morgenmad til de lokale og os, en form for rissuppe med ingefær serveret i et papkrus – ganske godt. Derefter startede vi uddelingen. Vi tog først alle familierne som boede længst væk da de jo skulle gå hjem med julepak-ken og hvis det skulle lykkedes inden natten gav det god mening (det bliver mørkt tidligt her). Normalt uddeler vi kun julepakker til hele familier, men i år gjorde vi en undtagelse – de fleste kom alene. Turen er meget hård, der er bjerne og floder der skal krydses og derfor var børnene blevet hjemme og blev passet af den ene forældre men den anden var vandret. Efter ca 8 timer havde vi faktisk alle-rede uddelt 450 julepakker og alt tøjet – ja det er ca. dobbelt så hurtigt som vi plejer. Herefter skulle vi hjem igen. Det var ikke let. Vi havde regnet med at uddelingen skulle strække sig over 2 dage og havde derfor ikke bestilt nogen hjemtransport. Efter nogle timer var vi dog på vej hjem igen i to multi-caps og 2 motorcykler – det pis øs regnede igen.
Dag 4, onsdag den 14. december
Dagen startede på rådhuset, hvor vi havde et møde med viceborgmester Vince. Her drøftede vi de projekter som vi p.t. arbejder med i Aklan området. Udover julepakker og plantning af kokosnødder drøftede vi vores grisefarm, husprojektet samt muligheden for at donere maskiner til forarbejdning af Abaca. Abaca er en lavtvoksende plante som bruges til at producere fibre af. Fibrene er verdens stærkeste naturlige materiale og anvendes til reb, tefiltre, pengesedler mm. Produktionen er i dag meget manuel og der bruges store menneskelige ressourcer på at høste og forarbejde plantens bla-de før de er klar til videre salg. Der er nu udviklet maskiner, som kan forarbejde bladene og dermed bliver produktionen betydeligt mere effektiv. Problemet er at maskinerne koster penge og dem er der ikke mange af i området.
Herefter drog vi mod Pampango, hvor vi skulle se hvor langt vores husprojekt er kommet og samti-dig havde vi besluttet at give børnene i byen legetøj. Vi har bygget 20 huse, hvor de fattigste beboere i området flytter ind. Husene ligger på en tidligere rismark – utroligt smukt med udsigt til byen og bjergene. Projektet skrider frem, men har været påvirket af det våde vejr samt det forhold at vejene til byen er meget dårlige og at det derfor har været svært at få materialerne frem. Da vi kom til byens plads var der en del børn der legede. De havde skåret en tom dunk over og bundet et reb i den. Så kunne den anvendes som en form for slæde. Glæden var stor da vi kunne give alle 160 børn i byen et af de medbragte stykker legetøj.
Vi drog derefter til Guadalupe, i øs plask regnvejr, for at besøge den lokale skole, hvor vi uddelte godt 300 stykker legetøj. Skolen har børn fra børnehave op til 6 klasse og de kom op i hold, med de små klasser først. Både børnene og deres 10 lærere var utroligt glade for vores besøg. Byen har også bygget huse i stil med dem som vi har bygget i Pampango og vi besøgte projektet, da vi nu alligevel var her. Derefter delte vi os op i to. Vi havde stadigvæk 104 julepakker og det ene hold startede med at uddele dem til de fattigste i området, mens det andet hold besøgte to mulige leverandører af mø-bler til de huse som vi bygger. Vi er på udkig efter et spisebord, 6 stole, en sofagruppe en seng og et skab – alt skal produceres lokalt og af naturmaterialer fra området.
Dag 5, torsdag den 15. december
I dag delte vi os igen op. Et hold kørte til Janlud for at se om byen var det sted de sidste julepakker skulle uddeles. Janlud er en forstad til Libacao og kommunen har flyttet en række fattige bjergbebo-ere hertil på grund af uro i de områder de boede i. Der er ingen tvivl om at mange indbyggere er meget fattige og vi valgte derfor at uddele de sidste julepakker her. Det andet hold drog til Pampango for at se hvordan det går med vores grise. Grisene er blevet flyttet til en ny svinestil og et biogasan-læg er tilknyttet stalden. Biogasanlægget virkede og en lang blå slange forbandt det til to gasblus som sendte en 40 cm høj flamme op.
Derefter besøgte vi flere af de områder der havde fået kokospalmer sidste år og vi må sige at de så godt ud. Vi besøgte mange af de familier, som havde fået 40 kokospalmer. De var allesammen plan-tet og det var rigtig godt at se. I morgen flyver vi tilbage til Manila og lørdag drager Jan og jeg tilbage til Danmark. Rasmus er her et par dage endnu og vil sikre at alle der har bidraget til året mission får deres billeder inden jul. Jeg vil benytte lejligheden til at takke både dem som er medlemmer samt dem som har givet julepakker og kokospalmer. I gør en stor forskel for en række mennesker som har det svært.
Kærlige julehilsner fra Jan, Aileen, Rasmus og Lars.