I dagene 20-27 december 2013 har vi i alt uddelt 1.341 julepakker i 11 forskellige landsbyer omkring byerne Palo, San Miguel, Leyte og byen Marabut på filippinske Samar. Områderne var desværre hårdt ramt af tyfonen, og da de fleste huse var ødelagte, gik vi i år ikke hus til hus, men arrangerede, at hele landsbyer samlede sig ved vores lastbiler eller, hvor vi boede i landsbyen. Enten fik vi en beboerliste, ellers gik vi selv og skrev folk op. Uddelingerne var rolige og historien om de over 1000 danske familier, som vil støtte over 1000 filippinske familier, er spændende for de mange børn, som hurtigt lægger den første generthed fra sig.
Indholdet af julepakkerne 2013: |
25 kg Ris | 975 PHP |
2 kg Sukker | 110 PHP |
200 gr Nescafé | 151,80 PHP |
10 ds Sardiner | 139,50 PHP |
600 gr Pulvermælk | 166,90 PHP |
6 ds Farsbrød | 93 PHP |
6 ds Sprængt Oksekød | 155,16 PHP |
12 pk Nudler | 85,20 PHP |
12 pk Vaskepulver | 53,50 PHP |
3 pk Sæbe | 63,50 PHP |
3 stk Tandbørster og Tandpasta | 69,35 PHP |
1 stk Print Familiebillede | 95 PHP |
Total: | 2,184.91 PHP / 270 DKK |
Regnskab:
Samlet gav C&Cs gæster og samarbejdspartenere 1341 pakker a 270 kr. i alt kr. 362.070. Transport og logistik omkostninger på Filippinerne dækket af C&C i alt ca. kr. 70.000.
Legetøj blev købt separat og givet samtidig med en masse tøj medbragt fra Danmark.