Vand til skoler i Thailand

Mange skoler i Thailand har ikke rent drikkevand, og derfor er både elever og lærere ofte syge. Får en skole rent vand, viser erfaringen, at det betyder lavere fravær, og efter et stykke tid også højere karaktergennemsnit. Derfor har vi valgt, at give vandrensningsanlæg til skoler i Thailand, både for børnenes og lærernes helbred, men også for at højne børnenes uddannelse og derved fremtidige muligheder for at klare sig selv godt.

Siden 2017 har vi samarbejdet med Rotary Bangkok South, der har mange års erfaring med at installere vandrensningsanlæg på skoler. Samarbejdet foregår på den måde, at C&C Hjælpeprogrammer betaler halvdelen af udgiften til anlægget, og Rotary betaler den anden halvdel samt står for al logistikken. Og ikke bare installeres anlægget, der oprettes også en vedligeholdelsesfond med penge nok til fem år. John fra Rotary tager på et par lange ture om året for både at finde nye skoler og følge op på gamle. Han kører tusindvis af kilometer gennem afsides områder og er en rigtig ildsjæl. 

 

Hvor mange skoler?

Indtil videre – maj 2023 – har vi givet rent vand til hele 36 skoler. Tilsammen har over 10.000 børn nu fået rent drikkevand! 

Hvor ligger skolerne?

Vi har valgt at fokusere på den nordlige del af Thailand. Denne del af landet er den fattigste, og det er også her, vores partner har mest erfaring. Der er dog et par undtagelser, og vi har også installeret vandrensningssystem på et par skole i den østlige del af landet samt ved Trat, der ligger ved kysten tæt ved grænsen til Cambodia. Faktisk også et anlæg på den anden side af grænsen på et børnehjem i Battambang.

Hvordan vælges skolerne?

For at finde de skoler, der har mest brug for en hjælpende hånd, bruge vi en række kriterier for hvilke skoler, der kan komme i betragtning: 

  • Det skal være en offentlig skole med mindst 150 elever
  • Skolen skal ligge i et fattigt område
  • Vandkvaliteten skal være over 150 TDS (det er lidt højere end FNs anbefaling for drikkevand, men svarer til drikkevandet i Bangkok)
  • Skolen skal have et engageret personale og selv bygge et hus til vandrensningsanlægget
  • Der skal være en aktiv Rotary klub i området, der er villig til at støtte op om projektet. 
Nong Muang Khai skolen

Nong Muang Khai skolen

Nong Muang Khai skolen ligger i Phrae regionen ca. halvvejs mellem Chiang Mai og grænsen til Laos. Det er en grundskole, der har i alt

Læs mere »
Phalad skolen

Phalad skolen

Phalad skolen ligger i Li distriktet i Lamphun provinsen. Den ligger virkelig isoleret, langt væk fra alfavej og er meget fattig. Her er 155 elever,

Læs mere »
Phai Yoi

Phai Yoi

Phai Yoi skolen ligger i Wiangkosai distriktet i Phrae provisen, et godt stykke syd-øst for Chiangmai. Skolen har 219 elever fra børnehaveklassen og til og

Læs mere »
Wangtachuay

Wangtachuay

Wangtachuy skolen ligger i Khanuworalaxburi distriktet i Kamphaeng Phet provisen, ca. halvvejs mellem Bangkok og Chiang Mai. Skolen blev stiftet i 1968, da en lokal

Læs mere »
Tham Lod skolen i Soppong

Tham Lod skolen i Soppong

Opdatering 4. april 2018: Nu kan skolens 204 elever drikke rent vand! Det nye vandrensningsanlæg er netop blevet installeret, og rent vand pibler nu frem

Læs mere »
Rul til toppen