Skip to main content
x

Vandprojekt: Khongphai Wittaya skolen

Denne skole ligger i Khanuworalaksburi District, Kampangphet Province. Det er en stor skole med ca. 1.400 elever i alderen 12 til 18 år.

Et højt sygefravær betyder, at eleverne ikke klare sig så godt i skolen, som de kunne gøre. Får en skole rent vand, viser erfaringen, at det betyder lavere fravær og efter et stykke tid også et højere karaktergennemsnit.

En god skolegang er nok den allermest betydningsfulde faktor i fattigdomsbekæmpelse, da den lægger grundstenen til børnenes fremtidige muligheder. 

 

Dette projekt går ud på, at give vandrensningsanlæg til skolen og derved forbedres både børnenes og lærernes helbred, og på sigt højnes børnenes uddannelse og således også deres fremtidige muligheder for at klare sig selv godt.

Der findes allerede nogle vandrensningsanlæg på skolen, men ikke nok til at rense vand til alle de mange elever. Der findes også et område, hvor skuret kan blive bygget, der mangler bare at komme tag på.

Besøg på skolen 25 juli 2018 viste, at vandkvaliteten varierer fra 336 til 274 TDS.

 

Rotary klubben i Khanuworalaxburi vil være ansvarlig for dette anlæg, og de har erfaring med at installere og vedligeholde anlæg på hele 5 andre skoler i området.

 

Det anlæg, der installeres, bruger 'Reverse Osmosis' teknologi og er både billigt og robust. De har en minimum levetid på 10 år og kræver ikke den store vedligeholdelse. Et anlæg kan rense nok vand til ca 400 personer.

 

Dette vandprojekt blev kun muliggjort pga. et meget stort bidrag fra Hesse Ragle Fonden. Vi siger tusind tak til fonden, for på denne måde at have hjulpet mange elever og lærer til at kunne få rent drikkevand og derved være med til at sikre børnene en mere stabil skolegang, større chance for højere karaktergennemsnit og derved bedre chance for job efterfølgende!

Tags