Skip to main content
x

Pang Huay Tad School

Pang Huay Tad School ligger i Mae Taeng distriktet i Chiang Mai regionen. Her har 117 børn deres skolegang fra børnehave og til og med 9. klasse. Eleverne kommer fra de omkringliggende bjerge og tilhører forskellige Hill Tribes.

 

Skolen får vand direkte fra en å i nærheden, og en vandprøve viste, at der var et højt indhold af bakterier i vandet. Det nye rensningsanlæg blev indviet af C&Cs Lotte i november 2019. Her et uddrag fra hendes dagbog:


Her fik jeg så min debut som snorklipper, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men så kan man jo skrive det på sit CV. Der blev holdt masser at taler for os  og hvor er det dog dejligt at man kan se de penge, som vi samler ind til vores hjælpeprogrammer, bliver brugt til meget stor glæde og til at forbedre sundheden for alle i landsbyen. Det er ikke kun skolerne der bruger vand anlæggene, det er hele landsbyen. Det er lidt ydmygende af være en del af, men man føler sig også meget stolt over at kunne være med til at hjælpe. Jeg var tilbage på mit hotel sidst på eftermiddagen og var helt flad efter alle disse fantastiske oplevelser.

 

Anlægget på denne skole blev sponsoreret af et af C&C Hjælpeprogrammers medlemmer: Jette Nylander Boldsen.

Tags