Skip to main content
x

Børnehjemmet i Manila

I Manila i Filippinerne ligger børnehjemmet Asociacion de Damas de Filipinas, Inc.- Settlement House.
Børnehjemmet blev grundlagt i 1913 og har i de første mange år fungeret som hjem og fristed for enker og forældreløse børn. I dag fungerer hjemmet både som børnehjem, dagpleje og skole for mange af områdets børn. Børnehjemmet har kapacitet til 63 børn, og i dag bor der 8 børn fast, 17 børn går i dagpleje der og 38 deltager i deres undervisningsprogram.


I 1998 var børnehjemmet udsat for en alvorlig brand, hvor hele hovedbygningen brændte ned og 28 børn og unge mistede livet. Da børnehjemmet overlever udelukkende på donationer, så var det et hårdt slag. Heldigvis modtog de i 1999 penge til at bygge en ny bygning, så de kunne fortsætte deres fantastiske arbejde med børnene.


Da C&C Travel besøgte børnehjemmet i januar 2019, var det tydeligt, at børnehjemmet bruger alle deres penge og ressourcer på børnene. Bygningerne er godt brugte, og specielt lagde vi mærke til toiletfacililterne, der var slidte og ødelagte. Derfor valgte vi at donere penge, så børnehjemmet kunne få lavet helt nye toiletter, samt renoveret gulvet i børnenes sovesal.
 

Da vi igen besøgte børnehjemmet i juli 2019, var forandringen tydelig. Toiletterne stod flotte og nyrenoverede, og det var en fornøjelse at se, hvor glade både børnene og de voksne er. Faktisk er børnene så glade for specielt de nye bidet’er, at personalet er nødt til at holde badeværelserne aflåst og ledsage børnene, når de skal derud, for at undgå det værste vandpjaskeri og spontane brusebade.
 

Renovationen var tiltrængt og med til at sørge for, at hygiejne kan være i top, så børnene ikke bliver syge. Derudover er vand installationerne på toiletterne nu så tætte, at børnehjemmet sparer på deres vandforbrug.

 

Hele projektet har koster 99.026 kr.